Guide til valg af cykelslangestørrelse | Alex Cykler

Hvilken størrelse slange skal man bruge?

Hvis du mangler nye cykelslanger til din cykel – hvad enten den er ny eller gammel – så er det godt at vide, hvad man skal kigge efter. Det er værd at bemærke, at valg af cykelslanger afhænger af andre ting end blot størrelsen. Men hvis du allerede ved, hvilken type cykelslange du er interesseret i, og du også er bekendt med, om ventiltypen passer i hullerne på dine cykelfælge, så kan du gå videre og kigge efter en specifik størrelse og bredde på dine nye cykelslanger.

Der er flere fordele ved at vælge den rigtige størrelse cykelslange. Når du kører med de rigtige dæk på den foretrukne cykeltype samt har indstillet din cykel i den optimale højde og kører med det rigtige dæktryk, så er du bedre sikret en rigtig god køreoplevelse. En god køreoplevelse handler nemlig ikke blot om komfort og den rigtige affjedring men også om sikkerhed.

En anden fordel ved at vælge de rigtige dæk og slanger samt sikre sig, at slangerne er optimale til ens cykel, er, at man også mindsker risikoen for punkteringer. Derudover får du også den bedste balance på cyklen, hvis du kører med de rigtige dæk og slanger, som passer perfekt sammen.

Her hos Alex Cykler får du blandt andet inspiration til, hvordan du vedligeholder din cykel. Du kan læse mange flere spændende blogindlæg her på vores side. Dette blogindlæg handler specifikt om valg af cykelslange – nærmere bestemt hvilken størrelse man skal bruge.

Hvilken cykeltype har du?

Der kan være undtagelser, der bekræfter reglen, men oftest vil din type af cykel afgøre, hvilken type dæk og dermed også slanger du skal have. Som udgangspunkt kan man sige, at jo større cyklen er, jo større vil dækkene (og slangerne) være.

Da typen af cykel ofte har indflydelse på både dækdiameter og dækbredde samt hvilke ventiltyper, der passer i/på fælgene, så er det en god idé at starte med at finde ud af, hvilken type cykel du har. Hvis du allerede ved det, så har du nu en god fornemmelse for, hvor store dine cykeldæk skal være.

Hvis du for eksempel har en herrecykel, skal du formentlig gå efter dæk i størrelsen 26-28 tommer. Inden du køber cykelslanger, anbefaler vi dog, at du lige dobbelttjekker.

Ved at undersøge dine nuværende/gamle dæk kan du finde ud af, hvilken størrelse, der passer på din cykel. Det bedste er selvfølgelig, hvis dine nuværende/gamle dæk er de oprindelige. Hvis de er det, kan du regne med, at dine nye dæk og slanger vil passe perfekt til din cykel, hvis du vælger nogen med de samme størrelsesangivelser.

Størrelsesangivelsen på dækket kan eksempelvis se således ud: "26.5×2.35". En størrelsesangivelse kunne også være "700x32C". I det første tilfælde er der tale om et dæk på 26,5 tommer i diameter og 2,35 tommer i bredden. I det andet tilfælde er det et fransk mål, og de 700 C i diameter svarer til 28 tommer.

Størrelsen på slangerne er vigtig, men det er endnu vigtigere, at dækkene har den rigtige størrelse. På mange cykler kan du dog montere bredere eller smallere dæk, men oftest er du ret begrænset ift. diameteren, da dækkene skal passe på fælgen.

Størrelse på din cykelslange afhænger af flere ting

Generelt kan man sige, at størrelsen på dine cykelslanger afhænger af størrelsen på dine dæk. Slangerne skal nemlig hverken være for store eller for små. Ud over selve diameteren på dækkene, så er det også vigtigt at kigge på bredden. Igen skal dækket hverken være for stort eller småt.

OBS: Nogle slanger kan passe i dæk med flere forskellige bredder, så det vigtigste er, at du er sikker på, at størrelsen i diameter er den rigtige.

For at du undgår unødigt slid på dine dæk, fælge og cykelslanger, er det vigtigt, at slangerne passer til dine dæk. Som nævnt tidligere, er der mange fordele ved at køre med den rigtige type cykel i den rigtige højde og med de rigtige dæk plus slanger samt med det optimale dæktryk.

Når du køber nye cykelslanger, kan du have glæde af at kigge på de tal, der står på dine gamle dæk. De siger nemlig meget om, hvilken størrelse dæk og dermed slanger, der er bedst til netop din cykel – forudsat at det er de originale dæk, der fulgte med cyklen.

En tabel over cykelslangestørrelser

Tidligere i dette blogindlæg nævnte vi nogle eksempler på dækstørrelser, ligesom vi kom med et eksempel med en herrecykel, og hvilken dækstørrelse en sådan cykel formentlig har. Her kan du få en oversigt over cykeltyper og deres dæk- og slangestørrelser.

I nedenstående liste kan du få et overblik over, hvilken type dækstørrelse og dermed slangestørrelse du skal gå efter. Listen er vejledende, da der som sagt kan være variationer for det enkelte mærke, eller hvis du har en speciel cykel med enten mindre eller større dæk end normalen.

  • Damecykler: 24-26 tommer (disse har ofte Dunlop-ventil eller autoventil)
  • Herrecykler: 26-28 tommer (ofte er disse også med enten Dunlop- eller autoventil)
  • Racercykler & gravelcykler: 700C-slanger (ofte med racerventil – også kaldet Presta-ventil)
  • Mountainbikes: 26-29 tommer (ofte med enten autoventil eller racerventil – altså enten Schrader-ventil eller Presta-ventil)
  • Børnecykler: fra 12 til 26 tommer, da størrelsen afhænger af barnets alder/højde (børnecykler har ofte Schrader-ventil, dvs. autoventil)

Selvom listen er vejledende, giver den dig stadig en god idé om, hvilken slange- og dækstørrelse der formentlig passer til din cykel. Hvis du er i tvivl, kan du kigge efter de påtrykte mål på dine gamle/nuværende cykeldæk.

Ligesom størrelsen på et dæk er angivet på selve dækket, så vil langt de fleste cykelslanger også have en størrelsesangivelse. Så hvis dækstørrelsen på dine dæk er slidt af, kan du være heldig at se størrelsen på dine slanger i stedet.

Vælg både den rigtige størrelse og den rigtige type cykelslange

At vælge cykelslanger behøver ikke være en større videnskab. Hvis du går efter en bestemt type af dæk, og hvis du har en idé om, hvilken størrelse dine dæk har i diameter, så er du godt på vej til at finde de optimale slanger til din cykel.

Vi anbefaler, at du både vælger den rigtige størrelse af cykelslanger og den rigtige type. Der findes nemlig flere forskellige typer af cykelslanger, og vi forhandler eksempelvis slanger til citybikes, slanger til børnecykler, slanger til mountainbikes i forskellige størrelser (eksempelvis mountainbikeslanger på 29 tommer), cykelslanger til racercykler og gravelcykler, slanger til fatbikes samt slanger til løbehjul og transportslanger.

Hvis du gerne vil have de rigtige køreegenskaber, den bedste komfort og de mest optimale forhold, når du cykler, skal du derfor vælge slanger efter, hvad der passer til din cykel, og som passer i dine dæk.

Hvis du for eksempel har en mountainbike med ret tynde dæk, kan du eventuelt udskifte dækkene og få nogle bredere i stedet, så du får fordele i form af mere komfort og et bedre vejgreb. I så fald er du nok nødt til også at købe nogle nye cykelslanger, som passer til de nye dæk.

Sidst men ikke mindst skal du også tænke over, om dine nye cykelslanger skal være særligt modstandsdygtige over for punktering, eller om de skal være almindelige.

Foruden forskellen på de almindelige vs. de såkaldte punkterfri cykelslanger, så er det også godt at tage stilling til, hvilket materiale cykelslangerne skal være lavet af. Typisk er cykelslanger lavet af enten butyl, latex eller plast. Din type af cykel vil formentlig afgøre, hvilket materiale de optimale cykelslanger er lavet af. Har du eksempelvis en racercykel, crosscykel eller gravelcykel, er slangerne formentlig lavet af butyl eller latex. Har du i stedet en mountainbike, kan cykelslangerne være lavet af butyl, latex eller plast.

Har du brug for hjælp?

Hos Alex Cykler er vi specialister inden for alt, hvad der har med cykler at gøre og reparation heraf. Derfor har vi også forstand på tilbehør til mange forskellige cykler, og vi vil gøre vores for, at du får valgt og købt den rigtige type og størrelse af cykelslange.

Udover at kunne hjælpe dig med at finde frem til den rigtige størrelse og type af cykelslange, kan vi også hjælpe dig med at indstille din cykel korrekt, vælge den rigtige størrelse og type af cykel samt guide dig til valg af den rigtige størrelse cykelhjelm.

Vores blog indeholder mange spændende indlæg om cykler og tilbehør, så du kan altid læse om spændende cykelrelaterede emner her på vores side. Hvis du har et specifikt spørgsmål, du gerne vil stille, og ikke umiddelbart selv har kunnet finde svaret, så vil vi gøre vores bedste for at besvare det for dig. Selvom vores medarbejdere har travlt i vores butikker og på vores værksteder, vil vi godt bruge lidt tid og energi på, at du får en god oplevelse, når du har kontakt med os. Forhåbentlig kan vores høje serviceniveau føre til et godt og varigt samarbejde mellem os og dig.

Du kan skrive eller ringe til os med spørgsmål eller kommentarer. Du finder vores kontaktformationer her vores hjemmeside (de står i bunden af hver side). Det er også nemt at sende os en hurtig besked via vores kontaktformular. Vi svarer hurtigst muligt.