Sådan indstiller du højden på din cykelsadel | Alex Cykler

Indstilling af sadelhøjden

Når du indstiller sadelhøjden på din cykel, kan du tage højde for flere forskellige ting. Du kan have særlige ønsker eller krav til den sadelhøjde, der er perfekt til dig, men i denne artikel har vi fokus på de generelle anbefalinger. Så har du et godt startsted, og så kan du eventuelt justere din sadelhøjde senere, hvis du finder ud af, at den eksempelvis gerne må være lavere.

Hvis du cykler med den "rigtige" sadelhøjde, altså at den hverken er for høj eller lav for dig, så får du den bedste komfort. Når du cykler med den optimale komfort, så mindsker du også risikoen for skader, og du får også bedre effektivitet i forhold til at træde i pedalerne.

På den ene side anbefaler vi, at du ikke skal sidde meget højt oppe eller så tæt på styret, så dine knæ risikerer at banke imod styret. På den anden side anbefaler vi, at din cykelsadel er høj nok til, at det er behageligt for dig at sætte fødderne ned på jorden uden at skulle stige af cyklen først.

Hvad er den rigtige sadelhøjde til dig?

Hvad der er den rigtige sadelhøjde til lige netop dig afhænger eksempelvis af, om du er mest tryg ved at kunne nå jorden med flad fod, eller om du kun lige vil kunne nå med tæerne. Der er fordele og ulemper ved både en lav og en høj cykelsadel, men hvis du foretrækker både komfort og sikkerhed, så er den rigtige sadelhøjde til dig formentlig, at den er cirka samme højde som din hofte.

Et andet godt princip er, at du kan sidde på cyklen og så prøve dig frem ift., hvor højt oppe sadlen skal være. Det gør du ved at strække benet helt ud, mens din hæl hviler på en pedal, der er så tæt på jorden som muligt. Hvis du enten kan løfte dig fra sadlen, eller hvis du slet ikke kan nå pedalen med hælen, så er din sadel altså enten for lav eller for høj. Den perfekte sadelhøjde er der, hvor du kan nå pedalen med hælen men ikke kan løfte dig fra sadlen.

Du kan have behov for at ændre din sadelhøjde over tid

Selv hvis du som udgangspunkt har fundet den "perfekte" sadelhøjde, kan du have behov for at ændre den med tiden. Det kan eksempelvis være, hvis du er teenager og vokser og dermed får brug for, at cyklen sidder højere oppe.

Hvis du indstiller din sadelhøjde, er det en god idé også at justere højden på cykelstyret. Cykelsadlen skal være vandret, den skal sidde i passende afstand fra cykelstyret, og spidsen på sadlen skal formentlig aldrig pege opad.

Den perfekte sadelhøjde er en smagssag

En højere sadelhøjde er ofte lig med højere fart, da man bedre kan træde pedalerne helt i bund, og man får også en bedre komfort, da man kan strække benene helt ud. Til gengæld har man mindre kontrol over cyklen.

Foretrækker man derimod at have god kontrol over cyklen, når man kører i ujævnt terræn, kan det være en fordel at indstille sadlen lavere end den, der som udgangspunkt anbefales. Det kan eksempelvis være nyttigt for cykelkørsel i bakket og ujævnt terræn på en mountainbike.

Andre ting kan også spille ind på, hvad den perfekte sadelhøjde er. Men du kan finde den, der er optimal til dig ved at prøve dig frem. Hvis du vil lave et markant skift ift. sadelhøjde, kan du indstille den nogle få millimeter ad gangen, sådan at du gradvist kan vænne dig til en anden højde.

Guide til indstilling af cykel

Det er forholdsvist simpelt at indstille din cykel. Hvis der er andre ting på din cykel – eksempelvis styret – som du gerne vil indstille, så vent med disse ting. Det vigtigste er, at du starter med at indstille sadlen. Når den er i vater (vandret) og er i den højde, der er perfekt til netop dig, kan du fortsætte med at indstille f.eks. styret, sadlens hældning og eventuelle STI-greb.

Du kan eventuelt notere din nuværende/gamle cykelhøjde, inden du ændrer på noget. Så kan du nemt justere den tilbage. Start med at stabilisere cyklen eller få nogen til at støtte den, så den ikke vælter, mens du arbejder.

1: Rent praktisk indstiller du højden på din cykelsadel ved at løsne sadelpinden. Dette er ofte med en unbrakonøgle, men det kan også være noget andet værktøj. Det kommer an på den cykel, du har.

2: Derefter trækker du enten sadlen op eller skubber den ned. Bliv ved med at justere, indtil sadlen er i den højde, som du regner med, at den skal være i. Du kan eventuelt gå efter hofte-princippet, og så kan du finjustere bagefter ved at prøve dig frem, hvilket vil kræve at du stiger af og på cyklen nogle gange.

3: Når du tror, at sadlen er i den ønskede højde, skal du stramme bolten eller klemmen under sadlen, som holder sadelpinden og dermed også sadlen på plads.

4: Så kan du stige op på cyklen og se, om højden er rigtig. Hvis ikke den er det, må du finjustere. Ovenstående proces med at løsne og indstille sadlen gentages.

5: Når du er tilfreds med sadelhøjden, strammer du bolten/klemmen til. Efterspænd gerne sadlen og andre ting på din cykel, så der ikke er noget, der løsner sig.

Vi hjælper gerne med indstilling af sadelhøjden

Hos Alex-cykler.dk er vi eksperter i alt, der har noget med cykler at gøre. Foruden at sælge sadler til cykler, sadelpinde og andet sadeltilbehør, så er vi også eksperter i reparationer og lapning af huller. Så hvis du ikke har mod på selv at begynde at indstille din sadelhøjde, så vil vi gerne hjælpe dig.

Vi kan servicere din cykel og indstille sadelhøjden på et af vores to værksteder. Du finder os på Amagerfælledvej i København S og på Kongelundsvej i Kastrup. Du behøver ikke ringe og bestille tid.

Vi har åbent fra mandag til fredag fra klokken 10:00 til 17:30, og om lørdagen har vi åbent fra 10:00 til 14:00.